Gny - Herr Sinklars Vise | Текст песни

• Тексты песен
• Gny
• Herr Sinklars Vise

Hr. Sinklar drog over Salten hav,
mod Norrig hans kurs monne stande;
blandt Gudbrands klipper han fandt sin grav,
der vanked så blodig en pande.

~Vel op før dag
de kommer vel over den hede.~

Månen skinner om natten bleg,
de vove så sagtelig trille;
en havfrue op af vandet steg,
hun spåede Hr. Sinklar ilde:

"Vend om, vend om, du skotske mand!
det gælder dit liv så fage;
kommer du til Norrig, jeg siger for sandt
ret aldrig du kommer tilbage!"

"Led er din sang, du giftige trold,
altidens du spår om ulykker;
og fanger jeg dig engang i min vold,
jeg lader dig hugge i stykker."

De sejled i dage, de sejled i tre
med alt sit hyrede følge,
den fjerde morgen de Norrig mon se,
jeg vil det ikke fordølge.

Ved Romsdals kyster de lagde mod land,
erklærede sig for en fjende;
ham fulgte efter femten hundrede mand,
som alle havde ondt i sinde.

De skændte og brændte, hvor de drog frem,
al folkeret monne de krænke;
oldingens afmagt rørte ej dem,
de spotted den grædende enke.

Barnet blev dræbt i moderens skød,
så mildelig det end smiled;
rygtet om denne jammer og nød
til kærnen af landet iled.

Bavnen lyste og budstikken løb
fra grande til nærmeste grande;
dalens sønner i skjul ej krøb,
det måtte hr. Sinklar sande.

De bønder af Våge, Lesje og Lom
med skarpe økser på nakke
i Bredebøjgd tilsammen kom,
med skotten vilde de snakke.

Riflen hænger ej mer på væg,
hist sigter gråhærdede skytte;
nøkken opløfter sit våde skæg
og venter med længsel sit bytte.

Det første skud hr. Sinklar gjaldt,
han brøled og opgav sin ånde;
hver skotte råbte, da obersten faldt:
"Gud fri os af denne vånde!"

"Frem bønder, frem, I norske mænd,
slår ned, slår ned for fode!"
Da ønsked sig skotten hjem igen,
han var ej ret lystig til mode.

Med døde kroppe blev kringen strø´d
de ravne fik nok at æde, -
det ungdomsblod, som der udflød,
de skotske piger begræde.